Køkken
Jagt, Dyr & Fritid
Esport & Medie
Motor & Metal
Musik & Performance

Esport efterskole på Fyn, nær Odense
Esport & Medie

Esport & Medielinjen på Klintebjerg Efterskole på Fyn nord for Odense er for dig, som vil arbejde med medier, grafisk design eller mulighed for mere end almindelig gaming.

Elsker du Esport og har du lyst til at forbedre dig, så du udvikler mod til at gå i dybden med taktikker, spilforståelse, kommunikation og koordinering, så er denne linje lige noget for dig.

Vi arbejder med forskellige programmer og laver små grafiske opgaver for de andre linjer. Vi skal selvfølgelig game, men det handler lige så meget om forståelse af de forskellige spiltyper samt teknikken og kommuikationen bag.

Bevægelse og fysik er et most! Med både sjove teambuildingsøvelser, lange gåture og andre fysiske aktiviteter supplerer vi arbejdet ved computeren.

Fysisk træning på Esport & Medielinjen

Esport er at sammenligne med al anden sportsudøvelse, så derfor er det vigtigt, at du holder dig i god form, så du kan holde koncentrationen høj, tage gode beslutninger og reagere lynhurtigt, når du er i hektiske spilsituationer.

På Mediedelen har vi især fokus på det grafiske arbejde. Du vil komme til at arbejde med de mest kendte og brugte grafiske designprogrammer. Vi vil også lave forskellige opsætninger til annoncer, emnedage og events på efterskolen.

I undervisningen vil du støde på:
• Strategi-taktikforståelse
• Grafisk arbejde
• Minecraft
• LOL (League of Legends)
• Counterstrike
• Fortnite
• Viden om kost og betydningen af motion

Klintebjerg Efterskole ligger på Fyn i skønne naturomgivelser, få kilometer nord for Odense.