Kreativ Håndværk & Design Efterskole på Fyn

Håndværk & Design

Håndværk, kreativt design og personlig udvikling

Håndværk & Design er en ny linje på Klintebjerg Efterskole, som med de unikke omgivelser tæt ved Odense Fjord giver de bedste forudsætninger for kreativt og kunstnerisk designarbejde. Linjen er for unge, der ønsker at udforske og udvikle deres kreative potentiale i et inspirerende og støttende miljø. Vi tror på, at det at skabe – stort eller småt – bidrager til personlig udvikling og styrker elevernes selvtillid.

På Klintebjerg Efterskole får du mulighed for at arbejde med håndværk og design på en måde, der både udfordrer dine kreative evner og giver dig praktiske færdigheder. Vores kreative undervisning er målrettet de studerende, der brænder for at forme og skabe, og vi støtter dem i at udvikle deres egne projekter. Vi tilbyder et miljø, hvor kreativitet og design står i centrum, og hvor du får mulighed for at finde din egen kreative stil.

Det skabende rum

På linjen omsætter eleverne idéer til unikke, håndlavede produkter og arbejder med forskellige materialer og teknikker. Fra klassiske håndværksdiscipliner til moderne ”gør det selv”-projekter. På Håndværk & Design linjen skaber vi plads til kreativ fordybelse, innovation, sjov og fællesskab.

Skabende proces
– fra udvikling af ideer og skitser til planlægning og færdiggørelse af projektet

Værktøjsbrug
– præcision og udvikling af tekniske færdigheder

Materialekendskab
– Vi arbejder med tekstiler, papir, ler, træ, metal, læder og 3D-print

Bæredygtighed
– brugte materialer får nyt liv

Upcycling
– af cykler, møbler og elektronik

Unikke muligheder for at skabe sin egen historie…

Spørgsmål & svar

Alle interesserede.

Du skal være efterskole parat, og interesseret i linjens tilbud.

Alle der starter på linjen, bliver introduceret til fagene og derefter undervist i fælles temaer og indenfor individuelle interesser, der ligger inden for linjens tilbud.

Hvis du har materialer eller farver og blyanter til specielle opgaver er du velkommen til at tage det med i undervisningen.